Slagdøre

Strålebeskyttende blydøre som enkelt- eller dobbeltdøre

Strålebeskyttende blydøre anvendes ved tekniske og medicinske røntgenanlæg eller hvor anden radioaktiv stråling forekommer. Dørkarme udføres i træ eller stål. Dørblade udføres i træ, stål eller glasfiber. Blydørene udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens normer og anbefalinger. Strålebeskyttende blydøre udføres som enkelte eller dobbelte slagdøre samt skydedøre

Strålebeskyttende slagdøre i træ og trækarm

Mammografi klinik på Nordsjællands Hospital Hillerød

Projektering af strålebeskyttende blydøre

Hvis dørblad og karm er udført i træ, begrænses blydørens størrelse af de anvende hængsler. Som en øvre grænse  for blydøre med 2mm bly regnes med 12x21M (dørblad bredde=1130 mm). Tungere dørblade bør udføres i stål. Dette gælder for enkelte slagdøre – alternativt kan udføres med dobbeltdøre. Skydedøre kan gøres bredere og afhænger principielt kun af skydedørsbeslagets bæreevne.

Trædørblade kan levereres malede, med laminat (Formica) og/eller med trækanter. Strålebeskyttende skydedøre i stål levereres normalt rustbeskyttelsesmalede. Stålkarme udføres i diverse gængse profiler eller efter tegning.

Der er bly i dørbladet og karmen. I karmen ligger blyet i anslaget for at sikre overlap mellem dørblad/karm, og de udføres med 50-100mm bly-flap ud fra karmen, der vil kunne lægges ind mod blyvæggen – igen for at sikre overlap.

Alle blydøre kan leveres forberedt for automatik og med diverse fittings, såsom låsekasse, strålebeskyttende blyglas, rustfri sparkeplade, etc.

Dobbelt slagdør

Neutrondør Strålebeskyttende dør i stål kan fyldes med borpolyeten for beskyttelse mod neutronstråling.